Man hører så ofte sætningerne "min hest er fræk", "min hest er snu", "min hest er dum", "min hest driller mig", "min hest snyder mig", osv. Og hver gang må jeg indrømme, at jeg bliver lige irriteret, fordi der er så få mennesker, der har valgt at sætte sig ind i hestens indlæringspsykologi - og det er ikke kun fritidsryttere, men også professionelle trænere.
Hvordan kan vi mene, at vi kan træne vores heste, hvis vi ikke engang ved, hvordan de indlærer, eller hvordan deres hjerner fungerer?
Når det så er sagt, så vil jeg også gerne indrømme, at der ikke findes alt for mange bøger og artikler omkring emnet, og de der findes, er sjældent blevet udbredt, så hvis man ikke direkte går ind og undersøger emnet, er det svært at finde materiale. Man falder ikke rigtig over det, på samme måde, som man gjorde dengang procent"reglerne" omkring ryttervægt kom ud.
Hestens hjerne
Men for de, der ikke ved meget om emnet endnu, vil jeg lige gå ind på emnet.
Sagen er den, at heste altså ikke har mulighed for at kunne drille/være snu/fræk. For at kunne dette, skal hesten kunne planlægge og tænke forud. Sådanne handlinger er altså intentionelle, og noget heste skulle have besluttet sig for at gøre noget tid forinden. Disse reaktioner sker i den del af hjernen, der hedder præfrontal cortex.
- Og vores heste har slet ikke denne hjernedel. Din hest har altså ikke udtænkt, at næste gang I kommer over til det bestemte hjørne af ridehuset, så vil den lade som om, at den ser noget farligt. Heste reagerer øjeblikkeligt, og planlægger ikke deres handlinger. Den tænker altså heller ikke, at nu vil den gerne bide ud efter dig, bare for at prøve dine grænser af. Det kan den ganske enkelt ikke.
Vores hestes "frække" eller "uartige" handlinger, er næsten altid én af følgende eller begge:
Smerte
Et typisk tegn på en hest i smerte, kan være buk. Mange heste med ondt i ryggen vil f.eks. bukke, stejle, nægte at gå fremad, m.m.
Jeg har selv redet en hest, der bukkede, så det sagde spar 2, når man ville springe an til galop. Hun nægtede at springe an, tog hovedet højt i sky, spændte op, og begyndte at gå stift og usikkert. Blev du ved med at presse, ville hun bukke. Jeg begyndte selv at læse lidt omkring problemet, og da ordet "rygsmerte" blev ved med at poppe op, tog jeg kontakt med ejer, og vi fik undersøgt problemet nærmere.
Ganske rigtigt lå hendes sadel ekstremt dårligt, og havde forårsaget en helvedes masse smerter, og det må have været ulideligt også at have mig siddende oppe på ryggen, mens jeg bare bad om mere og mere, som hun ikke kunne give mig.
Det var også første gang, jeg begyndte at læse op på, hvordan hestens hjerne fungerede, og jeg måtte indrømme, at jeg følte mig som en dårlig rytter og hestepige, fordi jeg fuldstændigt ignorerede de tydelige tegn, min hest sendte mig. Hun sagde tydeligt fra, og prøvede at fortælle mig om problemet på en pæn måde, ved at blive lettere rigid, men jeg forstod ingenting, og pressede bare mere og mere på, indtil nok var nok, og hun responderede ved at bukke.
En anden historie jeg har, om en hest jeg har kendt, var en smuk smuk DV vallak. Han var på M-niveau, og var rimeligt lovende i dressuren. Han havde bare det her problem, hvor han ville stoppe op ud af ingenting, og nægte at gå fremad. Han bakkede, sparkede bagud, bakkede lidt mere, sparkede mere bagud, næsten indtil han nåede barriererne.
Jeg tænkte selv på, om der var smerter, og det samme gjorde rytteren åbenbart også, for hun fortalte hestens ejer, at hun mente, de burde få den tjekket for en sikkerheds skyld. Hestens ejer var ikke vitterligt interesseret i dette, for vedkommende havde den populære holdning, at hesten blot var ulydig. Men dyrlæge fik den altså alligevel, som med det samme konstaterede, at de burde lave røntgen af ryggen.
Da billederne var blevet taget, viste det sig, at hesten havde ekstremt tætsiddende torntapper, lige på nippet til at røre hinanden knogle mod knogle. Der kunne intet gøres for ham, og han måtte aflives.
Med de her historier vil jeg blot sige, at før I bare træner videre på jeres heste, så sørg for at problemet ikke er helbredsmæssigt, specielt hvis adfærden virker som om, den er kommet ud af den blå luft. Få det nu tjekket, inden det er for sent eller ender i tillært hjælpeløshed (læs mere om begrebet hos kilderne nederst på siden)
- Og jer der har heste, som meget tydeligt siger fra - Vær taknemmelig for det! Og lyt til jeres hest! Heste er byttedyr, og det betyder altså, at ikke alle heste er meget for at vise, når de er i smerte, fordi smertetegn i naturen kan ende ud i, at de bliver spist af rovdyr. Der er simpelthen intet værre, end at have en hest, der heller udstår smerten, end at vise, at der er et problem.
Tillært adfærd
I mange tilfælde, er det faktisk os selv, som er baggrunden for vores dyrs dårlige adfærd. Vi bruger hele tiden negativ og positiv forstærkning, nogle gange også når vi ikke selv ved det.
Heste lærer ved at prøve sig frem, indtil de finder en løsning, som giver det resultat, de ønskede sig.
Jeg har lige valgt at nuppe et godt eksempel, på et af de nedenstående links:
Hvis der lander en irriterende flue på vores heste, vil de med det samme prøve at finde en måde, at få den væk på. Måske vil de slå med halen, og idet halen vifter mod fluen, og fluen forlader hestens krop, vil dette forstærke hesten i, at den brugte metode, var vellykket. Efter meget få gentagelser, vil hesten have indlært sig selv, at det hjælper at vifte med halen, hvis der lander en flue på den.
Et andet eksempel er, at når vi lægger benene til vores heste, og derved putter et pres på, så prøver hestene at finde løsningen, som fjerner presset. Når hesten så vælger at gå frem ad, skal vi være lynhurtige med vores timing i at fjerne presset med benene, og på denne måde vil hesten lærer, at den skal gå frem for benene, efter et par gentagelser. Dette er en negativ forstærkning.
(Negativ forstærkning er, når du fjerner noget negativt, når du får den positive adfærd. Eksempelvis - Hesten bryder sig ikke om, at vi presser benene rundt om den, men når den så går frem, når vi lægger benene til, præcis som vi ønsker, fjerner vi den negative faktor, og hesten ser så dette som en lettelse/ros)
Et typisk eksempel på en positiv forstærkning, som vi kan give uden at ønske det, er at give vores heste godbidder, selv når de åbner hele munden og hapser ud, for at få fat i den. I stedet for så at lade være med at give hesten godbidden, og derved lære den, at den ikke får noget, hvis den prøver at bide ud efter godbidden, så er vi tilbøjelige til at give hesten godbidden alligevel, og efter få gentagelser, har hesten lært, at åben mund efter godbid = Godbid. Det betyder for os, at vi pludselig har en hest, der bider ud, når vi vil fodre den, eller generelt hver gang, den ønsker mad.
(Positiv forstærkning er når man tilføjer noget godt, efter ønsket adfærd. F.eks. giver godbid efter fuldført trick)
Vi kan også komme til at give negativ forstærkning på ønskede tidspunkter. F.eks. hvis hesten sparker ud, når vi strigler den under maven, fordi den synes det kilder, og så stopper vi med at strigle, fordi vi bliver forskrækkede over at den sparker. Hesten vil så tænke spark = det stopper med at kilde, og vil derfor begynde at sparke, når vi strigler den under maven.
Vi er nødt til at huske, at hesten ikke gør noget for at være dum, men at den prøver bare at gøre tingene på bedst mulig måde for sig selv. Den prøver blot at beskytte sig selv og hjælpe sig selv til at forstå de opgaver, vi stiller den. Derfor er vi nødt til at kigge indad, og lade være med at skyde skylden på hesten. Og er det smerte, er vi også nødt til at huske på, at kun vi selv kan hjælpe hesten med det.
Ønsker i at læse mere, så henviser jeg til nedenstående kilder.
Kilder
thehorse.com/19195/is-it-my-horse-or-is-it-me/, besøgt d. 11/12 - 2018
thehorse.com/17736/pain-behavioral-or-both/, besøgt d. 11/12 - 2018
horsehead.info/whats-not-in-your-horse-head/, besøgt d. 11/12 - 2018
www.horseandhound.co.uk/horse-care/vet-advice/understanding-back-pain-37186, besøgt d. 11/12 - 2018
thehorse.com/110232/habituation-vs-learned-helplessness-in-horses/, besøgt d. 11/12 - 2018
thehorse.com/113141/learned-helplessness-in-horses/, besøgt d. 11/12 - 2018
Indlæringspsykologi for hest og rytter, Bettina Hvidemose, 2010, bog.
Hvordan kan vi mene, at vi kan træne vores heste, hvis vi ikke engang ved, hvordan de indlærer, eller hvordan deres hjerner fungerer?
Når det så er sagt, så vil jeg også gerne indrømme, at der ikke findes alt for mange bøger og artikler omkring emnet, og de der findes, er sjældent blevet udbredt, så hvis man ikke direkte går ind og undersøger emnet, er det svært at finde materiale. Man falder ikke rigtig over det, på samme måde, som man gjorde dengang procent"reglerne" omkring ryttervægt kom ud.
Hestens hjerne
Men for de, der ikke ved meget om emnet endnu, vil jeg lige gå ind på emnet.
Sagen er den, at heste altså ikke har mulighed for at kunne drille/være snu/fræk. For at kunne dette, skal hesten kunne planlægge og tænke forud. Sådanne handlinger er altså intentionelle, og noget heste skulle have besluttet sig for at gøre noget tid forinden. Disse reaktioner sker i den del af hjernen, der hedder præfrontal cortex.
- Og vores heste har slet ikke denne hjernedel. Din hest har altså ikke udtænkt, at næste gang I kommer over til det bestemte hjørne af ridehuset, så vil den lade som om, at den ser noget farligt. Heste reagerer øjeblikkeligt, og planlægger ikke deres handlinger. Den tænker altså heller ikke, at nu vil den gerne bide ud efter dig, bare for at prøve dine grænser af. Det kan den ganske enkelt ikke.
Vores hestes "frække" eller "uartige" handlinger, er næsten altid én af følgende eller begge:
- Din hest er i smerte, og den handling, du finder uartig, ser din hest som en løsning, for at slippe af med smerten.
- Du har forstærket din hest på et forkert tidspunkt, eller ikke fået timet din forstærkning korrekt, og derved har du lært hesten en anden handling end ønsket, og hesten bliver nu ved med at udføre denne handling, fordi den tror, det er korrekt. Måske bliver du endda, uden overlæg, ved med at belønne din hest for handlingen.
Smerte
Et typisk tegn på en hest i smerte, kan være buk. Mange heste med ondt i ryggen vil f.eks. bukke, stejle, nægte at gå fremad, m.m.
Jeg har selv redet en hest, der bukkede, så det sagde spar 2, når man ville springe an til galop. Hun nægtede at springe an, tog hovedet højt i sky, spændte op, og begyndte at gå stift og usikkert. Blev du ved med at presse, ville hun bukke. Jeg begyndte selv at læse lidt omkring problemet, og da ordet "rygsmerte" blev ved med at poppe op, tog jeg kontakt med ejer, og vi fik undersøgt problemet nærmere.
Ganske rigtigt lå hendes sadel ekstremt dårligt, og havde forårsaget en helvedes masse smerter, og det må have været ulideligt også at have mig siddende oppe på ryggen, mens jeg bare bad om mere og mere, som hun ikke kunne give mig.
Det var også første gang, jeg begyndte at læse op på, hvordan hestens hjerne fungerede, og jeg måtte indrømme, at jeg følte mig som en dårlig rytter og hestepige, fordi jeg fuldstændigt ignorerede de tydelige tegn, min hest sendte mig. Hun sagde tydeligt fra, og prøvede at fortælle mig om problemet på en pæn måde, ved at blive lettere rigid, men jeg forstod ingenting, og pressede bare mere og mere på, indtil nok var nok, og hun responderede ved at bukke.
En anden historie jeg har, om en hest jeg har kendt, var en smuk smuk DV vallak. Han var på M-niveau, og var rimeligt lovende i dressuren. Han havde bare det her problem, hvor han ville stoppe op ud af ingenting, og nægte at gå fremad. Han bakkede, sparkede bagud, bakkede lidt mere, sparkede mere bagud, næsten indtil han nåede barriererne.
Jeg tænkte selv på, om der var smerter, og det samme gjorde rytteren åbenbart også, for hun fortalte hestens ejer, at hun mente, de burde få den tjekket for en sikkerheds skyld. Hestens ejer var ikke vitterligt interesseret i dette, for vedkommende havde den populære holdning, at hesten blot var ulydig. Men dyrlæge fik den altså alligevel, som med det samme konstaterede, at de burde lave røntgen af ryggen.
Da billederne var blevet taget, viste det sig, at hesten havde ekstremt tætsiddende torntapper, lige på nippet til at røre hinanden knogle mod knogle. Der kunne intet gøres for ham, og han måtte aflives.
Med de her historier vil jeg blot sige, at før I bare træner videre på jeres heste, så sørg for at problemet ikke er helbredsmæssigt, specielt hvis adfærden virker som om, den er kommet ud af den blå luft. Få det nu tjekket, inden det er for sent eller ender i tillært hjælpeløshed (læs mere om begrebet hos kilderne nederst på siden)
- Og jer der har heste, som meget tydeligt siger fra - Vær taknemmelig for det! Og lyt til jeres hest! Heste er byttedyr, og det betyder altså, at ikke alle heste er meget for at vise, når de er i smerte, fordi smertetegn i naturen kan ende ud i, at de bliver spist af rovdyr. Der er simpelthen intet værre, end at have en hest, der heller udstår smerten, end at vise, at der er et problem.
Tillært adfærd
I mange tilfælde, er det faktisk os selv, som er baggrunden for vores dyrs dårlige adfærd. Vi bruger hele tiden negativ og positiv forstærkning, nogle gange også når vi ikke selv ved det.
Heste lærer ved at prøve sig frem, indtil de finder en løsning, som giver det resultat, de ønskede sig.
Jeg har lige valgt at nuppe et godt eksempel, på et af de nedenstående links:
Hvis der lander en irriterende flue på vores heste, vil de med det samme prøve at finde en måde, at få den væk på. Måske vil de slå med halen, og idet halen vifter mod fluen, og fluen forlader hestens krop, vil dette forstærke hesten i, at den brugte metode, var vellykket. Efter meget få gentagelser, vil hesten have indlært sig selv, at det hjælper at vifte med halen, hvis der lander en flue på den.
Et andet eksempel er, at når vi lægger benene til vores heste, og derved putter et pres på, så prøver hestene at finde løsningen, som fjerner presset. Når hesten så vælger at gå frem ad, skal vi være lynhurtige med vores timing i at fjerne presset med benene, og på denne måde vil hesten lærer, at den skal gå frem for benene, efter et par gentagelser. Dette er en negativ forstærkning.
(Negativ forstærkning er, når du fjerner noget negativt, når du får den positive adfærd. Eksempelvis - Hesten bryder sig ikke om, at vi presser benene rundt om den, men når den så går frem, når vi lægger benene til, præcis som vi ønsker, fjerner vi den negative faktor, og hesten ser så dette som en lettelse/ros)
Et typisk eksempel på en positiv forstærkning, som vi kan give uden at ønske det, er at give vores heste godbidder, selv når de åbner hele munden og hapser ud, for at få fat i den. I stedet for så at lade være med at give hesten godbidden, og derved lære den, at den ikke får noget, hvis den prøver at bide ud efter godbidden, så er vi tilbøjelige til at give hesten godbidden alligevel, og efter få gentagelser, har hesten lært, at åben mund efter godbid = Godbid. Det betyder for os, at vi pludselig har en hest, der bider ud, når vi vil fodre den, eller generelt hver gang, den ønsker mad.
(Positiv forstærkning er når man tilføjer noget godt, efter ønsket adfærd. F.eks. giver godbid efter fuldført trick)
Vi kan også komme til at give negativ forstærkning på ønskede tidspunkter. F.eks. hvis hesten sparker ud, når vi strigler den under maven, fordi den synes det kilder, og så stopper vi med at strigle, fordi vi bliver forskrækkede over at den sparker. Hesten vil så tænke spark = det stopper med at kilde, og vil derfor begynde at sparke, når vi strigler den under maven.
Vi er nødt til at huske, at hesten ikke gør noget for at være dum, men at den prøver bare at gøre tingene på bedst mulig måde for sig selv. Den prøver blot at beskytte sig selv og hjælpe sig selv til at forstå de opgaver, vi stiller den. Derfor er vi nødt til at kigge indad, og lade være med at skyde skylden på hesten. Og er det smerte, er vi også nødt til at huske på, at kun vi selv kan hjælpe hesten med det.
Ønsker i at læse mere, så henviser jeg til nedenstående kilder.
Kilder
thehorse.com/19195/is-it-my-horse-or-is-it-me/, besøgt d. 11/12 - 2018
thehorse.com/17736/pain-behavioral-or-both/, besøgt d. 11/12 - 2018
horsehead.info/whats-not-in-your-horse-head/, besøgt d. 11/12 - 2018
www.horseandhound.co.uk/horse-care/vet-advice/understanding-back-pain-37186, besøgt d. 11/12 - 2018
thehorse.com/110232/habituation-vs-learned-helplessness-in-horses/, besøgt d. 11/12 - 2018
thehorse.com/113141/learned-helplessness-in-horses/, besøgt d. 11/12 - 2018
Indlæringspsykologi for hest og rytter, Bettina Hvidemose, 2010, bog.